En dansker, der var om bord på en turistbåd på Galapagos-øerne, er druknet. Det skriver flere medier.
Danmarks generalkonsul i Ecuador Santiago Jijón Letort er på vej til stedet, hvor mandens kone og datter fortsat er, oplyser TV2 News.
Manden, der er 61 år, var ude og sejle med blandt andet sin jævnaldrende kone og sin datter. Han forsvandt fredag, da en stor bølge fik båden med turisterne til at kæntre.
En talskvinde fra Galapagos National Park siger ifølge tv-stationen, at mandens kone og datter blev reddet i live sammen med to turister fra Irland og to fra Israel samt fem besætningsmedlemmer.
Der blev sat en eftersøgning i gang efter den danske mand. Men da han blev fundet, var det for sent.
Galapagos-øerne er kendt for deres fantastiske natur- og dyreliv - især skildpadderne er berømte. Øerne ligger i Stillehavet godt 1000 kilometer ud fra Ecuadors kyst.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde