Han købte sex af en 14-årig pige og stillede desuden sine lyster med en 14-årig dreng på et offentligt toilet.
Det har en 36-årig dansker erkendt i retssal i Melbourne i Australien, skriver netavisen Herald Sun.
Danskeren har boet de seneste syv år i Australien, hvor han har mødtes adskillige gange med børnene for at dyrke sex.
Han traf drengen via et chatsted på internettet, og drengen satte så sidenhen danskeren i forbindelse med pigen, der fik betaling for at have sex med ham.
Den 36-årige mand blev anholdt juleaften sidste år og har siden afventet sin retssag i Australien
Ud over børnemisbruget har han erkendt at have været i besiddelse af hundredvis af børnepornografiske billeder på sin computer.
Anklageren i sagen har krævet minimum tre og et halvt års fængsel til danskeren, der må vente frem til 12. oktober, før retten ventes at afsige sin dom.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned