En 60-årig dansk it-konsulent fra det midtjyske gjorde ingen vrøvl, da den føderale domstol i Kansas City, USA, torsdag varetægtsfængslede ham for distribution af børneporno og afpresning af en 11-årig amerikansk pige.
Ifølge anklageskriftet fik den 60-årige dansker pigen til at blotte sig for ham via webcam. Og da pigen fik nok og stoppede, begyndte danskeren at afpresse pigen og blandt andet true hende med at sende videooptagelsen til alle hendes Facebook-venner.
"Er du klar over, at du så vil ligge på internettet for evigt", skrev den 60-årige it-konsulent ifølge anklageskriftet blandt andet til den lille pige.
Den jyske it-konsulent står til minimum 15 års fængsel, hvis han findes skyldig i alle anklager.
Danskeren sendte beskeder til pigen via Facebook, og da han loggede ind på sin egen profil under en ferie i Stony Brook i staten New York i september, slog myndighederne en klo i den 60-årige.
Han sidder nu varetægtsfængslet i Leavenworth, foreløbig indtil selve retssagen mod ham begynder. Han kan ikke løslades mod kaution, understregede dommeren i Kansas City ved torsdagens retsmøde.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned