Dansker fundet død i strandkant - ingen tegn på forbrydelse
Fingeraftryk hjalp politiet med at få identificeret en 51-årig mand, der blev fundet død torsdag.
Torsdag eftermiddag blev en mand fundet død i strandkanten i Lyngså nær Vendsyssel. Han er nu blevet identificeret som en 51-årig dansk mand fra området omkring byen Hals.
Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Den hidtidige efterforskning har ikke givet politiet grund til at tro, at der ligger en kriminel handling bag. Efterforskningen fortsætter dog indtil videre.
Man har blandt andet arbejdet ud fra en tese om, at han kan være faldet over bord fra et skib. På mandag skal der være ligsyn, og politiet håber, at en obduktion, kan føre det nærmere en dødsårsag.
Politiet lykkedes ikke med at identificere manden torsdag, da han ingen ejendele havde på sig. Nu har man sikret mandens fingeraftryk, hvorfor det blev muligt at udpege ham.
De pårørende er blevet underrettet, skriver politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde