Dansker mister livet i Nepal
En dansk statsborger er død i Nepal, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.
En dansk statsborger har mistet livet i Nepal.
Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice. De pårørende er underrettet.
Borgerservice kan ikke give yderligere oplysninger.
Ifølge det nepalesiske medie Khabarhub var det en dansk mand, der omkom på et bjerg i Nepal, efter at han faldt 200 meter, da han var på vej ned ad bjerget.
Ulykken skete ifølge mediet på bjerget Island Peak, der er en del af bjergkæden Himalaya.
Manden besteg det 6189 meter høje bjerg succesfuldt. Ulykken indtraf, da han forsøgte at komme ned igen, skriver Khabarhub.
Manden døde på stedet. Den afdøde blev efterfølgende fløjet til et hospital i Nepals hovedstad, Katmandu, oplyser nepalesisk politi til mediet.
Ifølge flere rejsehjemmesider er Island Peak et af de mest populære bjerge i Himalaya.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker