Broderen til den 33-årige dansker, der tirsdag døde i en ulykke i Jahorina i Bosnien er tilbageholdt af bosnisk politi for ulovlig våbenbesiddelse.
Den 33-årige blev dræbt, da han under en tur med sin 20-årige bror og en 16-årig dreng styrtede 50 meter ned fra en klippe. På ulykkesstedet fandt politiet ifølge bosniske medier tre pistoler og en maskinpistol.
Den danske ambassadør i Bosnien, Kirsten Geeloan, ønsker ikke at kommentere oplysningerne i de bosniske medier.
- Jeg kan bekræfte, at en dansk statsborger er blevet afhørt om politimæssige forhold i forbindelse med ulykken, siger hun, men vil ikke udtale sig om, hvorvidt danskeren stadig er tilbageholdt eller løsladt.
Ambassadøren har dog været i kontakt med broderen til den dræbte dansker.
- Jeg har talt med de danske statsborgere, der er i familie med danskeren, der omkom i ulykken, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker