Danskere involveret i dødelig bådulykke i Italien
En er død og en savnes efter en kollision mellem en motorbåd med fire danskere og en sejlbåd.
Italienske myndigheder undersøger en ulykke, hvor en motorbåd med fire danskere sent lørdag eftermiddag kolliderede med en sejlbåd med seks italienere.
En italiensk mand blev dræbt ved ulykken, mens den italienske kystvagt søndag eftermiddag stadig leder efter en italiensk kvinde, der savnes efter sammenstødet.
Tre andre kom lettere til skade ved ulykken.
Det skriver det italienske medie Rai News.
Ulykken skete sent lørdag eftermiddag i farvandet mellem halvøen Monte Argentario og øen Giglio nord for Rom.
Ifølge mediet Roma Today ramte den 10 meter lange motorbåd den 15 meter lange sejlbåd, som sank efter kollisionen.
De nærmere omstændigheder ved ulykken kendes ikke.
Men ifølge de indledende undersøgelser tyder det på, at motorbåden med de fire danskere muligvis sejlede på autopilot, skriver Rai News.
Ifølge mediet efterforskes sagen som uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker