Danskere kravler ud af væltet bus i Norge

En bus er mandag morgen væltet på en landevej i Norge, og blandt passagererne er otte unge danskere.

Alle er sluppet uden større skader efter uheldet, oplyser politiet.

Den tysk indregistrerede bus er forulykket midt i Norge på landevejen E14 mellem Sverige og Norge.

Midt i en kurve væltede den pludseligt om på siden og kom til læne sig op ad en skråning.

Chaufføren og de 10 passagerer kunne krave ud af lugen i taget og fra forenden af bussen, oplyser operationslederen hos politiet i Nord-Trøndelag.

Ud over de otte danskere var der en brite og to tyskere i bussen.

Tre ambulancer blev kaldt ud til stedet.

/ritzau/

Otte unge danskere var passagerer i en bus, der lagde sig på siden midt i Norge.

Offentliggjort Sidst opdateret