29 procent af alle adspurgte bilister - eller knap hver tredje - siger nemlig, at de ikke altid respekterer fartgrænserne ved vejarbejder. Det viser en undersøgelse, som selskabet Q8 har gennemført.
Det er især de yngre bilister, som har svært ved at lette foden fra speederen. 36 procent af de 18-29 årige og hele 45 procent af de 30-39 årige medgiver således, at de godt kan finde på at køre hurtigere, end skiltningen foreskriver.
Samtidig viser tallene, at københavnerne tilsyneladende har mindre respekt for farttavlerne end nordjyderne.
33 procent af københavnerne kryber til bekendelse, mens kun 19 procent af nordjyderne vil indrømme, at det af og til går for stærkt.
- Tallene er nedslående. Især fordi vi i de seneste to år har haft ekstraordinært mange arbejder på de danske veje og formentlig vil have det i en rum tid fremover, siger pressechef Martin Østergaard-Nielsen fra Vejdirektoratet.
Antallet af ulykker i forbindelse med vejarbejder er steget med godt 34 procent på kun to år.
Foreløbige tal fra Vejdirektoratet viser, at der i 2011 skete 647 ulykker på vejstrækninger med vejarbejder. Tre mennesker blev dræbt, og 81 mennesker kom til skade - heraf 63 alvorligt.
- Vejarbejder udgør altid en særlig risiko - både for dem, som arbejder på vejen, og for bilisterne.
- Arbejdet foregår jo tit tæt på trafikken, og derfor er vejene en meget udsat arbejdsplads. Derfor er det særdeles risikofyldt at lade hånt om fartbegrænsningerne, siger Martin Østergaard-Nielsen.
Bilisterne er tilsyneladende godt klar over risikoen. I hvert fald svarer hele 67 procent af alle bilister, at de jævnligt oplever farlige situationer ved vejarbejder, hvor bilister ikke viser tilstrækkeligt hensyn.
Undersøgelsen bygger på godt 1000 interview med danske bilister i alderen 18-74 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned