Danskerne forventer terror men få er bange
15 procent af befolkningen er direkte utrygge ved risikoen for at blive offer for et terrorangreb.
På trods af den nærværende terrortrussel er det fortsat en forholdsvis lille del af befolkningen, der er utrygge ved risikoen for at blive offer for et terrorangreb, skriver Berlingske fredag.
I en ny undersøgelse fra TrygFonden svarer 15 procent, at de er direkte utrygge ved risikoen for at blive offer for et terrorangreb. Det er en stigning i forhold til 11 procent sidste år.
Men samtidig viser undersøgelsen, at frygten for terror suverænt overtrumfes af for eksempel frygten for ikke at få tilstrækkelig pleje i alderdommen eller risikoen for sygdom i familien.
Ifølge Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, har befolkningen et "realistisk og fornuftigt" forhold til terrortruslen.
- Danskerne er klar over, at terror er svær at forebygge fuldstændigt, og at det - groft sagt - er et beklageligt fact of life.
- Samtidig kan vi se, at folk forventer, at der kommer terror i fremtiden, og at det er et fænomen, vi må leve med, siger han.
Ifølge Magnus Ranstorp, terrorekspert ved Försvarshögskolan i Sverige, har danskerne lært at leve med terrorfrygten og håndterer derfor frygten på en rationel måde:
- Terroren er kommet tættere på. I løbet af et år har vi haft en stribe angreb - også i København. Vil der komme endnu et angreb i København, der måske endda er større end det seneste?
- Det er en mulighed, og det tror jeg godt, at folk kan se, når de kigger på, hvad der sker i verden, siger Magnus Ranstorp til Berlingske.
Undersøgelsen er foretaget efter terrorangrebet i Paris i november, men før angrebet i Bruxelles.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker