Det vil ikke påvirke danskernes dagligdag, at politiet har valgt at hæve terrorberedskabet til det såkaldte informationsniveau.
Det vurderer tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.
- Jeg er overbevist om, at man ikke vil lægge mærke til det, siger Bonnichsen om PETs beslutning oven på bombesprængningen fredag på et hotel i det indre København.
Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er der således intet dramatisk over det hævede beredskab.
- Det er et spørgsmål om at gå med livrem og seler i øjeblikket, siger han og forklarer, at beslutningen primært får betydning for politifolkene rundt omkring.
- Man går først og fremmest ud og informerer medarbejderne om, hvad situationen er og beder dem om at have skærpet opmærksomhed på ting, der afviger fra hverdagen og kan tolkes i retning af terror, fortæller den tidligere efterretningschef og siger, at man primært vil skærpe opmærksomheden på "steder, der per definition er udvalgte terrormål".
Det er ikke første gang, at terrorberedskabet er hævet til det nuværende niveau herhjemme, fortæller Bonnichsen.
- Man hæver det, hvis der sker en terrorhandling tæt på os, siger han og nævner terrorangrebene i London og Madrid som begivenheder, der førte til det nuværende beredskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker