Dårlig spøg førte til lukning af lufthavnsterminal
Dårlig spøg førte til lukning af lufthavnsterminal Foto: POLFOTO/Lasse Kofod
POLFOTO/Lasse Kofod
Folk kan vende tilbage til Terminal 3 efter en evakuering. Politiet har gennemgået kufferter, men intet fundet
Der er ikke fundet nogen bomber i Københavns Lufthavn, og politiet ophæver nu evakueringen af Terminal 3, der begyndte lidt efter klokken 12.
Det oplyser pressetalsmand ved Københavns Politi Steen Hansen og fortæller, at der blot var tale om en dårlig spøg.
- Den første umiddelbare forklaring er, at der er tale om en spøg, siger han.
Hele hændelsen skyldtes en samtale mellem to passagerer, hvor ordet bombe blev nævnt. De to passagerer talte sammen, da de skulle tjekke deres bagage ind, fortæller pressetalsmanden.
Politiet blev derefter alarmeret og tilkaldte bomberyddere, der medbragte bomberobotten Rullemarie, som undersøgte en kuffert.
Men politiet fandt intet, og folk kan vende tilbage til terminalen.
Det var to mænd, som havde bombesnakken, og de er nu blevet anholdt, fortæller Steen Hansen.
- Man har anholdt to personer ude i lufthavnen. Dem, som har ført den her samtale, hvor ordet bombe blev nævnt.
- De er stadigvæk i politiets varetægt. Jeg kan ikke kommentere, hvilke eventuelle konsekvenser det kan få for dem, siger han.
Politiet fik anmeldelsen klokken 12, og kort efter gik evakueringen af Terminal 3 i gang.
Kommunikationsmedarbejder hos Københavns Lufthavn Morten Bro fortalte, at der var blevet fundet en mistænkelig kuffert. I den forbindelse er det standardprocedure at evakuere den pågældende terminal, fortalte han.
Selv skrev Københavns Politi på Twitter, at politiet var "til et mistænkeligt forhold i lufthavnen".
Spøgen fik også konsekvenser for både DSB og Københavns Metro. DSB oplyste, at togene ikke ville stoppe ved lufthavnen, men køre direkte til Sverige efter stoppet ved Tårnby.
Københavns Metro skrev på Twitter, at metroen heller ikke kørte til lufthavnen på grund af politiets arbejde i lufthavnen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker