Datatilsynet anmelder Det Kongelige Teater til politiet
Det Kongelige Teater har opbevaret oplysninger på over en halv million kunder og nyhedsbrevsmodtagere. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det Kongelige Teater anmeldes for ikke at have regler for sletning af kundeoplysninger til markedsføringsbrug.
Datatilsynet har anmeldt Det Kongelige Teater til politiet for ikke at have regler for sletning af kundeoplysninger til markedsføringsbrug.
Det oplyser Datatilsynet på sin hjemmeside.
Det Kongelige Teater indstilles til en bøde på en kvart million kroner.
Teateret anmeldes, fordi det har opbevaret oplysninger på cirka 520.000 kunder og nyhedsbrevsmodtagere uden at have fastsat slettefrister eller etableret faste procedurer eller retningslinjer for sletning af oplysningerne, lyder det.
Datatilsynets undersøgelse af Det Kongelige Teater startede i september 2022.
- Her viste det sig, at Det Kongelige Teater ikke havde fastsat regler for sletning og opbevaring af personoplysninger på trods af, at teateret allerede her var opmærksom på, at dette ikke var sket, skriver Datatilsynet.
- Oplysningerne blev først slettet i tilfælde, hvor enkelte kunder konkret anmodede om sletning eller tilbagekaldte deres samtykke til at modtage direkte markedsføring.
- Det Kongelige Teater påbegyndte først at udarbejde og implementere en slettepolitik, da tilsynet indledte sin undersøgelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned