Datter blev voldtaget på campingplads og andre steder
Et nævningeting i Østre Landsret har de seneste dage hørt om en fars talrige overgreb gennem fem år (arkivfoto). Foto: Free/Wikimedia
Free/Wikimedia
Østre Landsret nedsætter straffen fra fængsel i syv år til seks år. Far brugte vold ved overgreb.
En 64-årig mand fra Hedehusene straffes torsdag for flere voldtægter af sin voksne datter og for at have krænket sit barnebarns blufærdighed.
Østre Landsret idømmer manden fængsel i seks år.
Det er et år mindre, end da Retten i Glostrup i juni vurderede overgrebene.
Gennem fem år blev datteren udsat for forbrydelserne, fastslår nævningetinget i landsretten.
Hun måtte tåle de mange overgreb på flere forskellige adresser på Sjælland.
Fordi hun gjorde modstand, brugte faren vold til at få sin vilje. For eksempel greb han fat i hendes håndled.
På en sjællandsk campingplads tog han fat i hendes arme i en såkaldt armlås, da hun gjorde modstand og råbte om hjælp, fremgår det af anklageskriftet.
Landsretten har dog frifundet den 64-årige mand for på et tidspunkt i 2011 at have truet med at indstille sin økonomiske hjælp til datteren, hvis hun nægtede at have samleje med ham.
Datteren, der er i 20'erne, er tilkendt godtgørelse for tort. Beløbet er fastsat til 120.000 kroner.
Barnebarnet, der fik krænket sin blufærdighed, skal have 5000 kroner, har retten bestemt.
I øvrigt er der ikke enighed om straffens længde. Et mindretal har stemt for at stadfæste byrettens dom på fængsel i syv år.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde