Hvis du synes, at sagen om den såkaldte bombemand, Lors Doukaiev, minder om en kriminalroman, så er du ikke alene.
Også bestsellerforfatteren og Rusland-kenderen Leif Davidsen ser mange ligheder med fiktionsscenarier, han tidligere har skrevet:
- Sagen minder mig om min roman "Den Serbiske Dansker", hvor jeg sender en dansk talende serber til København for at myrde en forfatter. I romanen bevæger han sig rundt i København og skjuler sin identitet på samme måde, som den her fyr har gjort. Så der er et uhyggeligt deja-vu ved sagen.
Men hvor "den serbiske dansker" har et klart motiv, så er det sværere at motivforske i sagen om Lors Doukaiev, der har tjetjensk baggrund.
- Sagen afspejler meget tydeligt situationen omkring den russiske delrepublik Tjetjenien, der er meget kompleks, siger Leif Davidsen og fortsætter:
- Det er lykkedes først den russiske præsident Putin så at sige at "tjetjenisere" konflikten ved at indsætte en tjetjensk præsident til at bekæmpe tjetjenske oprørere, så derfor slås tjetjenere nu mod tjetjenere.
- Derfor kan han både være en tjetjener, der er udsendt af den tjetjenske regering for at myrde eksiltjetjenere, men han kan også være en tjetjener, der er ude efter russere, lyder et par bud fra Leif Davidsen, der tilføjer:
- Han også kan være ude i et islamistisk ærinde, da Tjetjenienkrigen har radikaliseret flere generationer af tjetjenske mænd.
Og for at vende tilbage til fiktionens verden, så har Leif Davidsen også et bud på, hvordan han ville afslutte historien, hvis Lors Doukaiev havde figureret i en Davidsen-roman:
- Så ville jeg have gjort ham til en biperson, så den rigtige stadig gik rundt i København og forberedte sit attentat. Det håber jeg selvfølgelig ikke, men det ville gøre det mere spændende.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde