I en mose ved Tranbjerg har Østjyllands Politi fundet hovedparten af de nøgler, som to mænd forleden stjal fra ISS's kontor i Aabyhøj.
- Det er en stor lettelse, lyder det fra kommunikationsdirektør i ISS, Kaspar Bach Habersaat.
I alt er der fundet 100 af de forsvundne 150 nøgler, og de to pengeskabe er også dukket op i mosen på Brørupvej.
ISS har fået kritik for at opbevare nøgler og alarmkoder sammen med adresserne til de mange kommunale institutioner.
Dermed fik kriminelle typer alt for let spil.
Og kort efter kuppet blev en håndfuld institutioner da også udsat for tyveri.
På grund af miseren har ISS hyret låsesmede til at installere nye låse på de berørte institutioner.
Dette arbejde er godt i gang, lyder det fra Kaspar Bach Habersaat, og indsatsen fortsætter på mandag.
Samtidig udtrykker koncernen stor taknemmelighed over for de mennesker, der har henvendt sig med tip.
Hvem der har gjort sig fortjent til den udlovede dusør på 10.000 kroner, afgøres i den kommende uge.
Da politiet udsendte videoklip med de to tyve, gav den ene fortabt.
Han meldte sig til politiet og tilstod kuppet, hvorefter en dommer besluttede at varetægtsfængsle ham i fire uger.
Hans kammerat eftersøges fortsat af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub