Ryk tilbage til fængsel.
Det er beskeden fra Københavns Byret, som fredag idømte to klimaaktivister hver tre måneders fængselsstraf, skriver politiken.dk.
Det drejer sig om den 30-årige dansker TMI, som ifølge anklageskriftet er dømt for overfald på en politimand, da han kastede en flaske mod nogle betjente under et sammenstød med politiet ved Christiania mandag 14. december. TMI er ligeledes straffet for grov forstyrrelse af ro og orden samt for at være flygtet som anholdt.
I den anden sag er en 19-årig franskmand, AA, straffet for på otte meters afstand at have kastet en brosten mod politiet. Det skete lørdag 12. december ved 15-tiden på Strandgade i København.
Den 19-årige franskmand er også dømt for at have opgivet falsk navn. Han er udvist af Danmark i seks år.
Politiadvokat Jens Rasmussen er ikke ubetinget tilfreds med dommene.
- Vi ligger nok lige i underkanten i forhold til de domme, der faldt oven på urolighederne i forbindelse med ungdomshuset i 2007, siger Jens Rasmussen.
- Men det kan være, at retten har vurderet, at urolighederne under klimatopmødet var mindre end ved ungdomshuset. Det kan have spillet en rolle for strafudmålingen.
Jens Rasmussen vurderer, at dommene vil være retningsgivende for de næste retsmøder, som er berammet de kommende to måneder. Her er yderligere 12 personer nu præsenteret for et anklageskrift, typisk for vold mod politibetjente og forstyrrelse af ro og orden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned