De savnede fra skibsforlis er fra Odense
Fyns Politi kunne torsdag offentliggøre navnene på de tre mænd, der har været savnet, siden deres sejlbåd blev fundet drivende med bunden i vejret i Biscayen ud for den franske kyst.
De savnede er Jakob Wind-Hansen, 54, Jonas Benjamin Duelund, 34, og Nguyen Tam Khuu, 33. De er alle tre fra Odense.
- Vi prøver at danne os et billede af, hvem de er, og af deres tur. Men desværre har vi endnu ikke hørt nyt fra de franske myndigheder om dem, siger vicepolitikommissær Carsten Arentoft Andersen, Fyns Politi, til Ritzau.
Mændene var om bord på en 10 meter sejlbåd af typen trimaran Multi Hull, da den forliste. Bådes ejes af den ene af de tre sejlere, der ifølge politiets oplysninger er en meget erfaren sejler.
Båden stod den 22. september ud fra den franske by Brest, men først den 29. september fik de franske myndigheder en anmeldelse om, at trimaranen var fundet drivende 60 sømil (godt 100 kilometer) sydvest for Brest.
I båden fandt de franske myndigheder papirer med navn og adresse på de to ældste af mændene.
Det førte lørdag til en henvendelse til Søværnets Operative Kommando, der kontaktede Fyns Politi. Politiet satte gang i en eftersøgning af mændene hjemme hos dem selv og hos deres familier.
Mandag henvendte et familiemedlem til den sidste af de savnede sig til politiet, fordi den 33-årige skulle være ankommet til Billund dagen før, men aldrig dukkede op.
De franske myndigheder har overfløjet området for at finde spor af de savnede. Siden er eftersøgningen fortsat fra skibe i det stærkt befærdede farvand. Men hidtil er der ikke fundet spor af de tresejlere.
Onsdag oplyste en talskvinde for de maritime myndigheder på den franske atlanterhavskyst, at mændene formentlig er døde, fordi der er gået så lang tid.
Ifølge talskvinden kan man kun overleve godt et døgn i vandet i det område af Biscayen, hvor vandtemperaturen er omkring 15 grader. /ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde