De sidste dage i sygeplejerskesag
Retten i Nykøbing Falster. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Der falder dom i sygeplejerskesagen fra Nykøbing 27./28. juni.
Den omfattende sag mod den 31-årige sygeplejerske fra Nykøbing Sygehus når på mandag, 30. maj, et skarpt hjørne ved Retten i Nykøbing.
Efter retsmødet denne dag er bevisførelsen forbi. Der skal ikke høres flere vidner og ikke vises flere dokumenter på den store skærm i retslokale A + B.
Til gengæld skal anklager og forsvarer prøve at overbevise de tre juridiske dommere og de seks nævninge om, at de enten skal frifinde den tiltalte eller kende hende skyldig i den meget omtalte sag.
Anklageren, advokaturchef Michael Boolsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, får en hel dag til sin procedure. Det er torsdag, 9. juni.
Fire dage senere, mandag 13. juni, kommer turen til forsvareren, advokat Jørgen Lange fra det københavnske advokatfirma Mazanti-Andersen og Korsø Jensen. Han får også en hel dag til sin procedure.
De to skal krydse klinger igen onsdag, 22. juni. Her der henholdsvis replik og duplik mellem parterne.
Mandag 27. juni kommer så dagen, som alle har ventet på. Her vil retten offentliggøre, om man frifinder den 31-årige eller finder hende skyldig.
Frifindes den 31-årige, slutter byretssagen denne dag. Findes hun derimod skyldig, skal anklager og forsvarer samme dag procedere for, hvilken straf hun skal have.
Afgørelsen om straf vil blive offentliggjort dagen efter, tirsdag 28. juni.
Det vides ikke, hvad parterne vil gøre, når afgørelsen er klar.
Men det må anses for meget sandsynligt, at sagen uanset udfaldet vil blive anket til Østre Landsret.
Begge parter har 14 dage efter domsafsigelsen til at afgøre, om de vil anke byrettens dom.
Læs også andre artikler om sagen i lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet