En 68-årig dement mand fra Jerslev i Nordjylland døde natten til søndag af sine kvæstelser efter, at hans egen søn overfaldt ham med slag og spark fredag aften.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Den 37-årige søn har erkendt, at han slog og sparkede sin demente far adskillige gange. Det skete ved et grundlovsforhør lørdag, hvor sønnen blev varetægtsfængslet for grov vold.
Den sigtelse bliver nu ændret efter alt at dømme til vold med døden til følge, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bruno Brix.
Ved lørdagens grundlovsforhør berettede sønnen om en hård barndom med fysiske afstraffelser, og det var denne opvækst, der pludselig fik ham til at gå i sort fredag aften.
Sønnen har hidtil levet i udlandet, men i juni vendte han hjem til Danmark for at passe sin demente, plejekrævende far.
Men fredag aften gik det altså helt galt mellem de to, og da den 68-årige mand blev indlagt på skadestuen, havde han voldsomme skader i hovedet og på overkroppen efter en byge af slag og spark.
Det var sønnen selv, der ringede til politiet efter overfaldet.
Den 37-årige er foreløbig varetægtsfængslet frem til den 15. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker