Nordsjællands Politi leder lørdag aften fortsat efter en dement 76-årig mand, der tidligere på dagen forsvandt fra plejehjemmet Porsebakken i Smørum.
I eftersøgningen deltager foruden politiets hunde også en helikopter fra Søværnets Operative Kommando. Den gik på vingerne lørdag aften, fortæller vagtchef Henrik Ejby.
- Manden, der er stærkt dement, forsvandt fra plejehjemmet ved 13-tiden. Ingen har tilsyneladende set ham, og vi frygter derfor, at han ligger hjælpeløs et eller andet sted, siger Henrik Ejby.
Den 76-årige er 178 centimeter høj, almindelige af bygning, han er iført sorte joggingbukser og en mørkeblå uldsweater med en hvid polotrøje indenunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde