Dement mand mister livet i togpåkørsel
Manden blev væk fra sin hustru, og vidner så ham blive påkørt. Politiet betegner det som et tragisk uheld.
En 70-årig mand er søndag aften død som følge af det, politiet betegner som et tragisk uheld.
Manden, der lider af demens, er blevet ramt af et tog ved Nivå Station, fortæller Nordsjællands Politi.
Politiet modtog en anmeldelse om påkørslen omkring klokken 21.
Vagtchef Henrik Thelin har fortalt til B.T., at manden havde været i et indkøbscenter med sin hustru, men at de blev væk fra hinanden. Da hun meldte ham savnet, var anmeldelsen om påkørslen allerede tikket ind.
Vidner har fortalt til politiet, at de så manden gå på skinnerne. Han snublede og blev påkørt. Det skriver B.T.
De pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet, bekræfter politiet over for Ritzau.
Togdriften var midlertidigt indstillet ved Nivå Station, men den blev genoptaget igen omkring klokken 23.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned