Demonstranter spærrede hovedindgang til Christiansborg
Demonstranter blokerede hovedindgangen til Christiansborg onsdag morgen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
27 personer er blevet frihedsberøvet efter demonstration foran hovedindgangen til Christiansborg.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En gruppe propalæstinensiske demonstranter stod onsdag morgen bag en blokade af hovedindgangen til Christiansborg.
Det fremgår af en sms fra Folketinget, der blev sendt klokken 7.30, og billeder fra stedet.
Klokken 8.40 lyder det i en ny sms fra Folketinget, at demonstrationen er afsluttet, og at hovedindgangen dermed igen kan benyttes af medarbejdere.
Det sker, efter at politiet har fjernet demonstranter fra trappen, som ikke fulgte en anmodning om frivilligt at flytte sig. Det fremgår af billeder fra stedet.
I et opslag på det sociale medie X oplyser Københavns Politi, at 27 personer er blevet frihedsberøvet og er "kørt væk", da "de ikke ville følge politiets anvisninger".
Annonce
- De tilbageværende demonstranter har flyttet sig til Christiansborg Slotsplads, hvor vi fortsat fører tilsyn, skriver politiet.
Demonstrationen var ikke anmeldt på forhånd. Den skulle derfor flyttes et andet sted hen, da demonstranterne ved at stå foran hovedindgangen også blokerede en eventuel evakueringsvej.
Demonstranterne, der har spærret hovedindgangen ved Christiansborg, har ikke ønsket at efterkomme vores påbud om at flytte sig til et andet sted. Vi har derfor pt frihedsberøvet 25 af de tilstedeværende og er ved at køre dem væk fra stedet #politidkhttps://t.co/1POKej40rW
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) June 19, 2024
Det sagde vagtchef Michael Andersen tidligere til Ritzau.
Ifølge politiet var der omkring 50 demonstranter til stede. De stod på trappen til hovedindgangen med bannere og palæstinensiske flag.
Der er også blevet opsat en mindre teltlejr i Rigsdagsgården.
Birk Skjalholt, der taler på vegne af demonstranterne, siger til Ritzau, at demonstrationen kommer som følge af, at det tirsdag kom frem, at Danmark på amerikansk ordre har sendt F-35-reservedele til Israel.
Talspersonen mener, at Danmark er med til at sponsorere et "folkedrab udført af apartheidstaten Israel".
- Vi skal på en eller anden måde prøve at komme i kontakt med politikerne, og det har ikke virket at holde de her månedlige og ugentlige demonstrationer de sidste otte måneder. Det har ikke virket at sende e-mails og breve til politikerne. Det har ikke virket at stå foran Christiansborg. Derfor må vi eskalere, siger Birk Skjalholt.
Videre kalder Birk Skjalholt dialog "for underordnet". Demonstranternes krav er et stop for våbenhandel med Israel.
De tilbageværende demonstranter har flyttet sig til Christiansborg Slotsplads, hvor vi fortsat fører tilsyn. I alt er 27 personer blevet frihedsberøvet og kørt væk, da de ikke ville følge politiets anvisninger #politidkhttps://t.co/ri4OLvnqNO
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) June 19, 2024
Hvis demonstranterne får lov af politiet, vil de "umiddelbart" gerne blive i teltlejren i Rigsdagsgården i længere tid.
Annonce
Birk Skjalholt kan heller ikke afvise, at demonstranterne vil blokere hovedindgangen til Christiansborg igen.
Politiet fik den første anmeldelse om demonstrationen klokken 07.23 onsdag morgen.
Flere folketingsmedlemmer har på sociale medier reageret på demonstrationen.
Eksempelvis Moderaternes udlændingeordfører, Mohammad Rona, der har delt et billede på det sociale medie X taget fra et vindue på Christiansborg.
- Beklager, men det her er gået alt for vidt. Jeg har nul sympati med jeres blokering af hovedindgangen til min arbejdsplads, skriver Mohammad Rona.
Også formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg er utilfreds.
Seneste artikler
Verner holder liv i krudtrøgen: Han er bidt af særlig hobby
Glistrup trak flere hundrede i Hylddalen
Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion
Nykøbing FC smadrer igen rekorder i storsejr
Anføreren forlænger i Nykøbing FC
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk