En demonstration i forbindelse med klimatopmødet i København, der skulle ende foran Forsvarsministeriet blev i stedet en fest ved Christiania.
Kort forinden var en del af de cirka 3000 demonstrerende dog blevet presset ind på pladsen foran Christiansborg. Her gav de sig til at hive og rive i de wirer, der holdt en stor oppustelig globus på plads. Flere politibetjente forsøgte at fortøjer globusen igen uden det store held.
På grund af det store pres fra mængden, blev en af de gamle lygtepæle ved Christiansborg også revet op af jorden og væltet.
Umiddelbart efter stak de fleste demonstranter i løb mod Thorvaldsens museum, og politiet afspærrede en del af området, mens andre trak rundt med den løsrevne globus.
Politibetjentene var dog ledsaget af hundepatruljer, der holdt de demonstrerende tilbage.
Herefter manede betjentene, ledsaget af flere hollændervogne, demonstranterne over Knippelsbro mod Christianshavn, hvor demonstrationen til sidst blev opløst foran Christiania.
Demonstrationen, som er arrangeret af gruppen Clima No Borders og har særligt fokus på såkaldte klimaflygtninge, var ellers forløbet fredeligt frem til den uønskede ballonfærd.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker