Den kvinde, der fredag styrtede i døden fra Roskilde Festivals 30 meter høje svævebanetårn, er en tysk kvinde.
Hun er 35 år og kommer fra Berlin-området, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har altså med sikkerhed nu fastslået den dræbte kvindes identitet, men da hendes familie endnu ikke er underrettet om ulykken, vil politiet ikke give flere oplysninger på nuværende tidspunkt.
Dødsulykken fandt sted klokken 14.33 ved festivalforlystelsen Tuborgs Grønne Svævebane, da den nøgne kvinde af ukendte årsager styrtede ned og døde umiddelbart efter af sine kvæstelser.
Også en anden kvinde kom til skade ved ulykken, som politiet endnu ikke kender årsagen til. Hun fik tilsyneladende noget i hovedet, som den omkomne fik revet med, da hun faldt ned.
Arbejdstilsynet undersøger, om der er fejl på svævebanen.
Tårnet ved banen er 31 meter højt, og forlystelsen - Tuborgs Grønne Svævebane - har været en af de mest omtalte på årets festival.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker