Den druknede mand ved Tisvildeleje er nu identificeret
Der er tale om en dansk mand i 20'erne, oplyser politiet, der ikke vil udtale sig yderligere om sagen.
Den mand, der mandag i sidste uge blev fundet død i vandet ud for Tisvildeleje, er nu blevet identificeret som en dansk mand i 20'erne.
Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Da manden blev fundet, var han kun iført underbukser. Men om livet var der bundet et sjippetov med to vægte, der hver vejede 7,5 kilo.
Allerede et par dage efter fundet kunne politiet dog slå fast, at han ikke havde været udsat for en forbrydelse, og at han var død ved drukning.
- Vi betragter sagen som en tragisk hændelse og efterforsker derfor ikke længere sagen som et mistænkeligt dødsfald, sagde leder af personfarlig efterforskning i Nordsjællands Politi, Henrik Gunst, dengang.
Politiet har dog haft svært ved at finde ud af, hvem manden var, og man sendte blandt andet fotos og oplysninger om mandens tænder til en række andre lande.
De pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet, der ikke har yderligere kommentarer til sagen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker