Den båd, som seks unge århusianere onsdag kæntrede i, blev formentlig fundet af politiet kort tid efter ulykken.
Klokken 16.21 - godt tre timer efter, de seks mænd røg overbord - fik politiet en melding om, at en båd var fundet med bunden i vejret syd for Oddefjorden.
- Båden blev forsøgt bugseret til land, men på grund af vejforholdene måtte man opgive, fortæller indsatsleder Tom Damkås til den norske netavis l-a.no.
Han mener, at båden tilhører de seks danskere, men det har ikke været muligt at fastslå med sikkerhed, da båden forsvandt sporløst efter bugseringsforsøget.
- Vi har endnu ikke fundet genstande, som vi med sikkerhed kan knytte til forliset, siger Damkås til netavisen.
Politiet leder fortsat efter fire af de seks mænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker