Politiet fik færre opkald fra borgere, der anmeldte kriminalitet i 2010, sammenlignet med 2009. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Der blev i 2010 anmeldt 464.043 straffelovsovertrædelser, hvilket er 23.808 færre anmeldelser end året før.
Det er et fald på lidt over fem procent sammenlignet med året før.
Fra tredje til fjerde kvartal i 2010 skete der et fald på 4688 anmeldelser af overtrædelser af straffeloven, hvilket svarer til omkring fire procent.
Den nye opgørelse over kriminalitet fra 2010 og tilbage viser desuden, at der inden for indbrud er sket et fald - ikke mindst i vintermånederne i slutningen af året. Dermed er den stigende kurve for indbrud knækket med vinterens stille periode.
Politiet har tidligere sagt, at det hårde vejr har været en kærkommen medhjælper i bekæmpelsen af indbrudskriminaliteten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde