Der var fyldt med røg: Ældre mand kørt på sygehuset
Lolland-Falster Brandvæsen rykkede lørdag morgen ud til en ejendom ved Nakskov. Billedet er ikke fra den hændelse. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Lolland-Falster Brandvæsen rykkede ud til en ejendom ved Nakskov.
Klokken 07.37 lørdag morgen blev Lolland-Falster Brandvæsen via hjemmeplejen kaldt til en adresse i Nakskov. Hjemmeplejen skulle tilse en ældre mand, men opdagede, at stuehuset var fyldt med røg.
Det fortæller brandvæsenets indsatsleder, Jens A. Rasmussen.
- Pillefyret er defekt og har brændt tilbage, så huset blev fyldt med røg, siger indsatslederen.
Brandvæsenets opgave bestod i at tømme huset for røg, at få ventileret det hele ud. Indsatslederen forklarer, at den lyse røg fra pillefyret betyder, at ejendommen ikke er sodskadet. Men der lugter af pillerne og stuehuset er skadet af røgen.
Efter brandfolkene havde fjernet den, kom skadeservice for at få styr på de røgskader, der var, og sørge for, at der igen kommer varme i huset.
Indsatslederen fortæller også, at der kom en ambulance ud til ejendommen for at tilse den ældre mand. Han blev derefter kørt på sygehuset, da han var blevet forgiftet af røgen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker