Der var ikke det der ikke var galt

Der var ikke det, der ikke var galt, da en 33-årig mand fra Dannemare fredag formiddag blev stoppet af politiet på Linkøbingvej i Nakskov.

For det første kørte manden bil på trods af at hans kørekort var frakendt. Dernæst kørte han også uden sikkerhedssele og endeligt var hans bil ikke bragt til syn, som krævet.
Det endte med at politiet klippede nummerpladerne af bilen.

Offentliggjort Sidst opdateret