Det var en desorienteret Lors Doukaev, der mandag morgen mødte op i Københavns Byret.
Hans ansigt er stadig mærket af brevbomben, der eksploderede mellem hænderne på ham, og han har nu en forbinding for det ene øje. Og han måtte støtte sig til bordet og væggen, da han skulle finde hen til sin plads.
Efter et kort retsmøde bag lukkede døre blev det besluttet, at Doukaev fortsat skal sidde fængslet i isolation.
Doukaevs forsvarer, Niels Anker Rasmussen, oplyste efter retsmødet, at han ikke havde protesteret mod en fortsat fængsling, men at han havde forsøgt at undgå, at hans klient skal sidde isolationsfængslet.
Protesterne bed dog ikke på dommeren, da anklageren kunne henvise til, at efterforskningen i både ind- og udland gør det nødvendigt, at den bombemistænkte er uden kontakt med andre indsatte.
Doukaev blev isolationsfængslet frem til den 1. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde