Det blev en dyr peberspray

Arkivfoto: Jan Knudsen

Bilist blev standset med peberspray i bilen, og det kom til at koste.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det endte med at blive dyrt for en 43-årig udenlandsk mand, da han tirsdag ved 15.30-tiden blev standset af politiets udlændingekontrolafdeling efter at være trillet i land fra færgen i Rødbyhavn.

Manden var på vej til Finland, men med sig i bilen havde han en ulovlig peberspray. Det opdagede politiet, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Den 43-årige fik en bøde på 3.000 kroner, som han betalte, hvorefter han kunne fortsætte sin rejse nordpå, fremgår det af politiets døgnrapport.