14. maj 2010: Brandbar væske antændt i vindfanget på Politiskolen i Brøndbyøster. Der blev også tændt ild ved bilerne på P-pladsen. Skader for to millioner kroner.
24. august 2010: En brandbombe forårsager skader for 50.000 kroner hos Kopenhagen Fur i Glostrup.
20. september 2010: Brændbar væske antændt fire steder ved virksomheden Pelsbox Danmarks bygning i Herlev. Skader for 100 millioner kroner.
27. oktober 2010: Fire plastdunke med brandbar væske kastet gennem ruden og antændt hos fødevarevirksomheden Nestlé i København. Skader for mindst to millioner kroner.
10. november 2010: Brandbombe kastet gennem ruden til pelsvirksomheden Saga Fur i Vedbæk. Skader for 1,7 millioner kroner.
8. december 2010: Dunk med benzin kastet gennem ruden og antændt hos Politiets Efterretningstjeneste i Søborg. Skader for tre millioner kroner.
11. januar 2011: Flere køretøjer og en bygning blev antændt ved hjælp af brandbar væske hos politiets datacentral i Hvidovre. Skader for 200.000 kroner.
14. januar 2011. Ifølge politiet ville de sigtede bruge benzin til at stikke ild på Nordeas hovedsæde på Strandgade i København. Det mislykkedes dog.
6. april 2011: Ved hjælp af brandbar væske blev der stukket ild på fordøren af den græske ambassade i København. Skader for 300.000 kroner.
26. april 2011: Fire af de fem sigtede bliver anholdt ved Politiskolen i Brøndbyøster, hvor de ifølge politiet ville starte en brand ved hjælp af benzin og et nødblus.
Mændene er desuden tiltalt for at planlægge overfald på politifolk. Overfaldene skulle foregå med brandbomber.
Endelig er mændene tiltalt for at planlægge brandattentater mod Justitsministeriet, Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet, Christiansborg, Livgardens bygninger ved Kongens Have, frikirken Faderhuset i Bandholm på Lolland og flere virksomheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned