Opdateret mandag formiddag med nyt fra politiet. Opdateret søndag kl. 12.40 med nyt fra politiet.
En 31-årig mand fra Rødby blev lørdag aften påkørt af en bus på Banegårdspladsen i Maribo, og var efterfølgende fastklemt under bussen.
Manden, der var til fods, da ulykken skete, er kommet alvorligt til skade og blev efterfølgende fløjet med lægehelikopter til behandling på Rigshospitalets traumecenter. Det oplyser politiets vagtchef Anders Dahl søndag morgen.
Ulykken skete omkring klokken 20.50 i området ved Banegårdspladsen i forbindelse med, at bussen skulle svinge til venstre, men de nærmere omstændigheder kendes endnu ikke.
Politiets vagtchef oplyser søndag ved 12.30-tiden, at seneste melding fra hospitalet er, at mandens tilstand fortsat er alvorlig. De pårørende er underrettet.
Annonce
Mandag morgen oplyste vagtchefen, at der ikke var noget nyt om mandens tilstand.
Udover politi og ambulancefolk blev også Lolland-Falster Brandvæsen tilkaldt for at frigøre manden, der lå fastklemt med kroppen under bussen.
Indsatsleder Patrick Nielsen fortæller, at brandfolkene handlede hurtigt, da de kom frem, og i løbet af fem-seks minutter havde de med deres specialudstyr fået løftet bussen tilstrækkeligt til, at de kunne få manden ud, hvorefter han blev overgivet til ambulancefolkene.
Den 31-årige blev påkørt af en rutebus og blev efterfølgende fløjet til behandling på Rigshospitalet. Foto: Lars Dalsig.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker