DET GIK LIDT FOR STÆRKT FOR 25

Arkivfoto: Anders Knudsen

25 bilister taget i fartkontrol.

Offentliggjort Sidst opdateret

25 bilister kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet i form af en fartbøde, efter at en af politiets fotovogne mandag var en tur i Gundslev på Nordfalster for at måle, om trafikanterne overholdt fartbegrænsningen på højst 50 kilometer i timen.

Fotovognen holdt på Stubbekøbingvej fra klokken 13.19 til klokken 19.00, og i løbet af det tidsrum blev 541 biler kontrolleret. 25 af dem kørte altså hurtigere end tilladt, og 4 af de 25 havde så meget fart på, at de udover fartbøden også kan se frem til et klip i kørekortet.

Højest målte hastighed var 76 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.