Det jødiske samfund: Politiet tager situationen alvorligt
Det er klart, at hærværk mod en jødisk forretning er mere sensitivt efter skudangrebet mod synagogen i februar
Der er ingen tvivl om, at politiet tager sikkerhedssituationen efter hærværket mod en jødisk delikatesse- og slagterforretning på Østerbro meget alvorligt.
Det siger næstformand Jonathan Fisher, Det Jødiske Samfund i Danmark.
Forretningen på Lyngbyvejen i København er natten til torsdag blevet ramt af hærværk.
- Det er klart, at det er ubehageligt, og vi ville gerne gøre, hvad vi kunne for at undgå det. Men vi føler, at myndighederne tager situationen meget alvorligt. Desværre kan man ikke gardere sig hundrede procent mod hærværk, siger Jonathan Fischer.
Under hærværket blev der kastet sten mod ruden, som dog holdt.
Meget tyder på, at der ikke er tale om et tilfældigt hærværk, men at det netop er forretningens jødiske islæt, der har motiveret gerningsmanden eller gerningsmændene. På forretningens facade var der nemlig også skrevet "Jødesvin".
Sikkerhed omkring jødiske institutioner og forretninger er skærpet efter skudangrebene mod kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København i februar.
- Det er klart, at når der foregår hærværk mod en jødisk forretning, er det mere sensitivt set i lyset af terrorangrebet mod synagogen i Krystalgade i februar, men det er heldigvis "kun" hærværk, siger Jonathan Fischer.
I marts oplyste Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en vurdering af terrortruslen mod Danmark, at navnlig jødiske mål er truet.
Siden skudangrebene i februar har politiet i København haft særlig fokus på at beskytte jødiske interesser.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde