Det sagde politikerne dengang om folkedrab

Dommer Linda Lauritsen i Roskilde har været godt nede i de støvede arkiver for at finde frem til en fortolkning af loven om folkedrab fra 1955.

Hendes konklusion er, at loven kun gælder folkedrab begået på dansk territorium.

Loven gælder derimod ikke for en rwander fra Kirke Sonnerup, som er sigtet for folkemord på tutsier i Rwanda i 1994.

Hverken eksperter eller lægmænd kan direkte ud fra lovteksten udlede, om loven kun gælder på dansk jord eller også globalt.

Men dommeren har nærlæst FN's folkedrabskonvention fra 1948. Den fastslår, at "personer, der anklages for folkedrab. skal stilles for en kompetent domstol i en stat, på hvis område handlingen er begået."

Da Danmark ved en rigsdagsbeslutning i 1951 skulle ratificere folkedrabskonventionen, sagde daværende justitsminister Helga Pedersen:

"Derimod ligger der ikke i det. at enhver stat skulle have ret til at pådømme handlinger, uanset hvor de var begået."

Og hun fortsatte:

"Ratifikation af konventionen medfører således pligt for Danmark til at iværksætte strafforfølgning mod personer, der på dansk område gør sig skyldige i de strafbare handlinger."

Under de samme forhandlinger udtalte folketingspolitikeren Hans Hækkerup:

"Når konventionen også omfatter folkedrab begået i fredstid, kan vi formentlig være enige om, at dette ikke har nogen større betydning. (fordi loven) kun åbner mulighed for dom i den stat, på hvis område handlingen er begået."

/ritzau/