Det strømmer ind med tip om sexforbryder
Politiet har fået rigtig mange opkald fra borgerne i sagen om den midaldrende mand, der to gange har overfaldet skolepiger på Fyn.
Ved middagstid torsdag har politiet ikke overblik over antallet af henvendelser, men der er kommet et stort antal, lyder det.
Gennem pressen har politiet efterlyst vidner, der så en mand i en rød bil nær Refsvindinge og Ørbæk onsdag eftermiddag.
Det er særligt interessant, hvis den er set i tidsrummet fra klokken 15 og et par timer frem, har vicepolitiinspektør Henrik Justesen sagt.
Men også på egen hånd har borgere spredt information om sagen.
I en sms advares folk om manden, og modtagerne opfordres til at fortælle det videre til "alle dine veninder," skriver fyens.dk
I beskeden omtales en rød bil, der kører med gult lys, men den sidste oplysning er usikker.
Politiet understreger, at man ikke kan bekræfte, at bilen har gult lys.
Ved middagstid torsdag er der ikke sket anholdelser i sagen.
Ifølge sms'en har politiet fortalt, at man mener, at der er tale om en lokal mand.
Der er gået 19 dage mellem de to overfald. I begge tilfælde er forbrydelserne sket om eftermiddagen.
I Vester Skerninge var det en 11-årig pige, som blev bortført, da hun var steget af skolebussen.
Og i den seneste sag fra Refsvindinge var den 10-årige ved at cykle hjem fra skolefritidsordningen, da manden i den røde bil dukkede op.
Hun var næsten hjemme, da hun blev tvunget ind i bilen og fik noget for øjnene. Skoletaske og cykel blev efterladt.
I begge sager har politiet sikret sig materiale med dna-spor, skriver politiken.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub