Næsten et døgn efter, at der udbrød brand i det nyrestaurerede Dehns Palæ i Bredgade i København, er brandvæsnet stadig i gang med efterslukningen i den historiske bygning.
Den stærkt trafikerede Bredgade er sent tirsdag aften fortsat afspærret fra Dronningens Tværgade til Fredericiagade, og den vil ifølge politiet tidligst blive åbnet for trafik onsdag morgen.
Branden startede kort før kl. 03 natten til tirsdag, da ilden via elevatorskakte spredte sig i palæet, der bl.a. huser Danmarks Apotekerforening og ligger tæt ved Frederikskirken og Amalienborg.
- Fire personer fra nabolejlighederne blev evakueret, men ingen er kommet til skade, og de evakuerede er tilbage i deres lejligheder, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi.
Brandvæsnet mistænker elinstallationerne for at være skyld i branden. Politiets teknikere vil dog tidligst onsdag formiddag kunne gå i gang med deres undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Dehns Palæ blev opført i årene 1751-1755. Palæet danner pendant til Bernstorffs Palæ på den anden side af Frederiksgade.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde