Der er alligevel ikke basis for at hævde, at pædofile straffes halvt så hårdt som voldtægtsforbrydere, erkender Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.
Alligevel fastholder han, at straffen for samleje med børn under den seksuelle lavalder i dag er for lav.
- I historien om halv straf til pædofile bliver æbler og pærer blandet lidt sammen, fordi der ikke er tale om en direkte sammenligning mellem voldtægt af en voksen og voldtægt af et barn, siger han.
Det skævt vredne udgangspunkt for debatten skal imidlertid ikke skygge for, at der er et reelt behov for at forhøje straffen til voksne, der har samleje med børn, mener retsordføreren.
- I den såkaldte Esbjerg-sag blev den dømte tilkendt syv års fængsel for voldsomt mange overgreb på børn, og det er altså krænkende for rigtig mange danskeres retsbevidsthed, at straffen bliver så lav, siger han.
Dansk Folkeparti ønsker derfor den nuværende lovgivning ændret, så det som minimum straffes med fire års fængsel at tiltvinge sig samleje med et barn.
Samtidig skal strafferammen ifølge Dansk Folkeparti hæves til 12 år for samleje med et barn under 15 år, så den matcher den nuværende strafferamme for samleje med et barn under 12 år.
ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde