Dansk Folkeparti kræver nu svar af justitsministeren på, om det er korrekt, at de københavnske betjente er blevet snydt for betaling i forbindelse med deres overarbejde under COP15.
Københavns Politiforening mener, at de mange betjente, der arbejdede under klimatopmødet i København er blevet snydt for løn ved overarbejde. Således har de arbejdet fuldstændig gratis, mener politiforeningen.
De københavnske betjente er så rasende, at Politiforbundet overvejer at hive Rigspolitiet i retten for at få tilbagebetalt de penge, som betjentene skulle være blevet snydt for.
Inden COP15 blev der indgået en særlig arbejdstidsaftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet, og det er den aftale, som Københavns Politiforening mener, ikke er overholdt.
- Hvis det viser sig, at Rigspolitiet ikke har levet op til sin del af aftalen om betaling for overarbejde og kompensation for manglende hvileperioder, så skal vi selvfølgelig have gjort noget ved det, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
Formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, forklarer, at Rigspolitiet og Københavns Politiforening tilsyneladende havde to forskellige fortolkninger af aftalen. Og han mener, at der er tegn på, at man ikke kan lave særlige aftaler fremover, og så må normale arbejdstider være gældende.
- Det er meget uheldigt, hvis politifolkenes motivation får et knæk fremadrettet, for vi har brug for, at alle inden for politiet er klar også ved lignende store begivenheder i fremtiden, mener Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde