DF-ordfører: På tide at PET-chef trækker sig
Samarbejdet i PET har nærmest været ikke eksisterende i månedsvis. Derfor er det på tide, at Jakob Scharf trækker sig som chef for efterretningstjenesten.
Det mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
- Resten af topledelsen bør følge med, hvis balladen skal stoppe. Og så resterer diskussionen om justitsministerens rolle. Han har været meget langmodig, siger han.
Justitsminister Morten Bødskov (S) bad for to uger siden Scharf om at afgive en redegørelse i sagen, hvor han beskyldes for at have misbrugt oplysninger fra Pia Kjærsgaards (DF) kalender for at forhindre hende i at besøge Christiania.
Samtidig udtrykte ministeren tillid til PET-chefen.
- Vi har ikke fået svar på vores spørgsmål, vi har ikke fået det samråd, vi har bedt om, og vi mangler at se den redegørelse, som Jakob Scharf har lovet justitsministeren, siger Peter Skaarup, der allerede i november krævede, at Jakob Scharf trak sig.
I sin opsigelse til justitsministeren skriver Jakob Scharf:
- Beslutningen er truffet efter grundig overvejelse og i lyset af de udfordringer, som PET står over for lige nu.
- Udfordringer, som i høj grad handler om, hvordan vi sikrer en samlet og sammenhængende ledelse i PET og ikke mindst et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen (SF), er også tilfreds med, at Jakob Scharf stopper.
- PET får nu mulighed for at komme videre og ikke mindst få løst de personalemæssige udfordringer, der tydeligvis er i PET, siger hun.
Hun respekterer Jakob Scharfs beslutning om at træde tilbage og anerkender de mange resultater, som PET har leveret.
Men de mange pressehistorier om det belastede arbejdsklima har været uholdbare for PET.
- Det er vigtigt, at der kommer ro på, så PET kan koncentrere sig om at udføre sit arbejde frem for hele tiden at skulle forholde sig til den meget store mediebevågenhed, der har været i den seneste tid, siger hun.
Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper vil læse Jakob Scharf redegørelse, inden hun drager konklusioner.
- Det er vigtigt at komme til bunds i de konkrete sager og anklager. Men meget tyder på, at noget er ravruskende galt i organisationen, siger hun til TV2 News.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde