Dansk Folkeparti modtog et brev, der omtalte en trussel mod Pia Kjærsgaard, og sendte det rutinemæssigt videre til Politiets Efterretningstjeneste. Dansk Folkeparti har ikke selv taget stilling til alvoren af truslen, oplyser partiets pressechef, Søren Søndergaard.
- Der er kommet et brev til Dansk Folkepartis sekretariat, som havde karakter af en trussel eller omtale af en trussel, og der er det simpelthen en rutine i sekretariatet, at man sender alt, der minder om trusler, videre til Politiets Efterretningstjeneste. Så må de tage stilling til, om der er noget i det eller ej. Det gælder uanset, om det åbenlyst er en trussel, eller det er et julekort underskrevet af Anders And, hvor der står, at Pia er dum og skal dø, siger Søren Søndergaard.
Politiet anholdt torsdag fem personer, men løslod dem senere samme dag. De er stadig sigtet.
- I den konkrete sag bliver vi kontaktet efterfølgende af politiet om, at det anså det for noget seriøst, og det vil de gøre noget ved. Det har de så gjort her til morgen, og det var vi orienteret om, siger Søren Søndergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde