Dansk Folkeparti er parat til at finde penge til at fortsætte den nødhjælp på 100 millioner kroner, som landets pressede domstole de senere år har fået for at nedbringe sagspuklerne.
Det fastslår partiets retsordfører, Peter Skaarup.
- Ordningen bør efter vores opfattelse forlænges med minimum et år, siger Peter Skaarup, der samtidig kalder justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd i sagen.
Det sker efter, at Dommerforeningen torsdag advarer om, at bunkerne af ubehandlede retssager vil vokse, hvis ikke støtteordningen fortsætter.
- Nu må justitsministeren ud af busken, for der er behov for en meget hurtig afklaring, siger Peter Skaarup.
- Der er en masse kontorfolk, der har krav på at vide, hvad der skal ske med deres job efter den 1. januar, siger han.
Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, siger torsdag til Ritzau, at hvis politikerne beslutter at sløjfe støtteordningen, "så vil det være en boomerang".
- Vi beder jo ikke om ekstra ressourcer, bare om at beholde dem, vi har, siger han.
Domstolene modtog sidste år godt 147.000 straffesager, men fik samtidig afsluttet 154.000. Det samme gælder for en række andre sagstyper. Ganske simpelt, fordi der kunne ansættes ekstra personale til at bekæmpe sagsbunkerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker