Det skal ikke kunne lade sig gøre, at rockere med uren straffeattest fungerer som mentorer for medlemmer i Hells Angels' nye ungdomsklub for personer under 18 år - Viking Defence League.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der vil give de nuværende regler på området et eftersyn, så man "ikke sætter ræven til at vogte gæs".
- Man må se på, om der ikke findes regler for, hvilken kontakt tidligere dømte må have med helt unge. Man kunne her se på, om de, der står som mentorer, har ren straffeattest, siger retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, og understreger:
- Folk med domme for brutal vold og overfald skal ikke kunne undervise eller have med de unge mennesker at gøre.
Peter Skaarup er klar på at ændre lovgivningen, hvis reglerne i dag ikke giver mulighed for at gribe ind.
Politikeren er ikke i tvivl om, hvad Hells Angels' hensigt er med sin klub for helt unge.
- Det er et forsøg på at vedligeholde rekrutteringen til Hells Angels, siger han.
Ifølge DF'eren har helt unge personer omkring den kriminelle lavalder ellers været holdt væk fra den verserende bandekonflikt.
- Men det har man åbenbart tænkt sig at gøre noget ved nu. Det er stærkt bekymrende, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker