Direktør får fem års fængsel for kædesvig
Kædesvig for flere millioner kroner koster direktør Lars Warming Andersen fem års fængsel. Det slår Østre Landsret fast mandag.
Københavns Byret idømte i november sidste år den 47-årige direktør tre års fængsel. Den straf ankede Lars Warming Andersen, og mandag ændrede Østre Landsret dommen, så direktøren fik en tillægsstraf på halvandet år i stedet.
Mandagens tillægsstraf giver sammen med en tidligere dom i alt fem år bag tremmer til direktøren.
Landsretten har af juridisk-tekniske grunde så at sige set de to sager under ét, og det er årsagen til den ændrede straf.
I april sidste år blev Lars Warming Andersen sammen med Kent Tjørnelund Madsen idømt tre et halvt års fængsel i Glostrup Byret. De to mænd fik derudover tillægsbøder på 35,6 millioner kroner samt erstatte det offentlige med 31,7 millioner kroner.
Lars Warming Andersen har fungeret som underleverandør af arbejdskraft til forskellige virksomheder.
Men de arbejdere, han hyrede, blev aflønnet sort, og på den måde kunne direktøren stikke et større beløb i egen lomme, som ellers skulle være betalt i skat.
Virksomhederne, som intetanende haft sort arbejdskraft gående, er inden for byggebranchen. Det er blandt andet stilladsarbejde, som de sort-aflønnede arbejdere har udført.
Sagen fra Glostrup byret handler også om professionel kædesvig, hvor direktøren og hans leder blandt andet har undladt at betale moms og arbejdsmarkedsbidrag for mere end 30 millioner kroner.
Gennem to firmaer - Back Up Cph og Back Up Vest - leverede de ansatte til blandt andet nedrivning på flere store byggepladser.
Lovovertrædelserne er sket i 2011 og 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker