Direktør: Knive på CPH West Gymnasium er helt uvant
Eleverne på CPH West Gymnasium i Ishøj kan trygt komme i skole tirsdag. De har intet at frygte.
Det siger direktør Eva Hofman-Bang, CPH West.
- Vi er ikke vant til knive på vores skole og tolererer det ikke. Jeg har lige talt med politiet, og de fortæller, at knivstikkeriet ikke er banderelateret, men en eller anden banal uoverensstemmelse mellem unge mennesker, siger hun.
- Det er sket på skolens parkeringsplads i et frikvarter, siger hun.
Alle elever og medarbejdere har fået besked om knivstikkeriet via skolens interne net.
- Og hvis de har brug for hjælp til at bearbejde den ubehagelige oplevelse, er vi klar med hjælp, siger Eva Hofman-Bang.
Et par tvillingbrødrene blev mandag middag stukket med kniv på en parkeringsplads foran gymnasiet, angiveligt efter et banalt skænderi. Begge blev kort efter kørt på skadestuen og den ene syet i skulderen. Lige nu sidder drengene til afhøring hos politiet.
Motivet til knivstikkeriet er uklart, men ifølge politiet er det en enkelt person, der står bag.
Eva Hofman-Bang har ikke selv talt med drengene.
- Men jeg er glad og lettet over, at de er udskrevet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde