Så stort et pengebeløb har to sjællandske eks-direktører ifølge politiet svindlet for, og derfor sigtes forretningsfolkene nu for groft bedrageri.
Mændene, som har stået i spidsen for firmaerne Totempo og S. Trading, fabrikerede angiveligt fiktive fakturaer på maler- og tørrekabiner og benyttede sig af et udspekuleret net af leasingselskaber.
Dermed fik mændene udbetalt de mange millioner, siger Midt- og Vestsjællands Politi, som mener, at kabinerne aldrig har eksisteret andre steder end på papiret.
- Det er formentlig fiktivt det hele. Der er udstedt fakturaer på kabiner, der ikke eksisterer, vi har kun kunnet finde enkelte af dem, fortæller politikommissær Pia W. Fenger, leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet, til Dagbladet Roskilde.
Sigtelserne kommer som resultat af et stort og langvarigt efterforskningsarbejde, siger politiet. De vil ikke udelukke, at de vil pågribe yderligere personer i den omfattende bedragerisag.
- Vi er slet ikke færdige. Vi kan ikke udelukke yderligere anholdelser i sagen, og der kommer formentlig mere på, fortæller politikommissæren.
Autohjælpsfirmaet Totempo, der havde 10 adresser rundt om i landet og hovedkontor i Greve, gik konkurs i 2009.
De to sigtede nægter sig begge skyldige.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde