Distortions første dag forløb uden de store problemer
På første dag af gadefestivalen Distortion foregik festlighederne på Nørrebro. Arrangørerne forventer omkring 100.000 deltagere hver dag i de fire dage, festivalen foregår. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Gadefestivalen Distortion i København kom godt fra start uden for meget ståhej, siger Københavns Politi.
Den første aften og nat med gadefestivalen Distortion i København forløb uden de store problemer.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Kristian Rohdin tidligt torsdag morgen.
- Det har selvfølgelig været en travl aften og nat, hvor der har været meget på programmet, men alt i alt er det foregået under ordentlige forhold, siger han.
Distortion begyndte onsdag og kører hver dag frem til søndag. Hver dag foregår gadefesten i en ny bydel. Onsdag var det Nørrebro, der dannede ramme om festlighederne.
Det er 21. gang, at arrangementet løber af stablen, og arrangørerne forventer op mod 100.000 deltagere hver dag i løbet af de fire dage, festivalen kører.
Set ud fra den betragtning, at der er så mange mennesker på gaden, så har der ikke været de store problemer, siger vagtchefen.
- Det har lidt kækt sagt været at sammenligne med en travl fredag eller lørdag aften.
- Vejret har jo været godt, så folk har hængt i ud på de små timer, siger Kristian Rohdin.
De store menneskemængder fik dog onsdag aften arrangørerne til at lukke en planlagt fest på Rådhuspladsen før tid. Her skulle hovednavnet Vini Vici have spillet.
Scenen blev lukket på grund af sikkerhedshensyn, da der opstod et stort pres på indhegningen. Det bekræftede festivalarrangørerne over for Ekstra Bladet sent onsdag aften.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker