Et uvejr er på vej mod Danmark. Det får nu DMI til at udsende varsel om forhøjet vandstand og kraftigt blæsevejr i Jylland.
Den forhøjede vandstand rammer den jyske vestkyst natten til lørdag. Her lyder varslet på en forhøjning af den normale vandstand på tre meter i Vadehavet ved Esbjerg, Rømø og Højer i Sønderjylland.
Også længere nordpå stiger vandet. I Thorsminde og Hvidesande regner DMI med, at vandstanden stiger til et niveau mellem 2,1 og 2,4 meter over normalen.
Det hele skyldes et kraftigt blæsevejr, som er på vej ind over landet vestfra. Værst bliver det ifølge DMI i Nordjylland, hvor der varsles storm med vindstød af orkanstyrke.
Stormen begynder lørdag formiddag, og vinden vil have hastigheder på mellem 22 og 26 sekundmeter. Ud på eftermiddagen forventes vinden at aftage til kulingstyrke.
Endnu kraftigere bliver vindstødene. Her forventer DMI, at vindstyrken kan nå op på 35 sekundmeter, og dermed bliver der altså tale om orkanstyrke.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde